Bag om Grube Graphics

Vi er vilde med lækkert, grafisk design og bæredygtighed. Begge dele finder du i vores smykker, der blandt andet er produceret af overskudsmaterialer og bionedbrydelige og miljøvenlige materialer. Alle smykker er håndlavede af os, så vi er sikre på at kvalitet og arbejdsforhold er i orden.

"Vi" er Stina og Maria, søstre, kreative formidlere og udøvere med mellemnavnet "projekt". 

Stina har i mange år malet, særligt grafiske værker, som hun har udstillet rundt omkring i Danmark, på blandt andet Galleri LABR og Galleri Brænderigården. De sidste par år har hun kastet sig over de håndværksmæssige discipliner, og er nu ganske habil indenfor læderarbejde, trædrejning mm. Lasercutting er det nyeste skill, der er ved at blive opøvet.

Maria har altid syet og designet, og har også været et smut forbi designskolen Columbineskolen, samt været medlem af designkollektivet Workshop Copenhagen i Studiestræde. Maria er også med på den håndværksmæssige vogn, og har særligt kastet sin kærlighed på mulighederne i lasercutting.

Fælles er, som nævnt, en stor passion for bæredygtighed, kreativt arbejde og det grafiske element. Alle disse ting har vi samlet i Grube Graphics, hvor vi sammen skaber one-of-a-kind ørestikker i de bedste og mest bæredygtige materialer, vi kan opdrive. Vi går nemlig ikke på kompromis med vores værdier og kvaliteten af det, vi sender ud i verden.

 Du finder os her på webshoppen og på insta og facebook under vores navn - Grube Graphics.

Hvis du gerne vil se vores øreringe fysisk, er vi også medlem af det skønne designkollektiv Mukupa Dakar Collective, der ligger på Nansensgade 40 i København. Her har vi et godt udvalg af vores smykker, og vi passer også selv butikken ca. en gang om ugen. Kom endelig forbi og sig hej, hvis du er i nærheden.

Stina og Maria

 

The RE-ZIP loop

Returner og bliv belønnet!

Vælg RE-ZIP for at redde planeten fra endnu en engangsemballage og modtag en rabatkode som tak. Når du returnerer din RE-ZIP, vil den blive genbrugt igen og igen...

Efter du har modtaget din ordre, skal du blot folde den tomme RE-ZIP sammen og aflevere den sådan her:

  • 1

    Find Returpunkt

    Find et Returpunkt i RE-ZIP appen

  • 2

    Scan

    Scan RE-ZIP QR-koden ved Returpunktet for at modtage din rabatkode

  • 3

    Returner

    Returner den tomme RE-ZIP ved Returpunktet kvit og frit